Allerede som femårig, under en gåtur med familiens West Highland Terrier, med en stjerneklar himmel som publikum, spurgte jeg min mor, hvordan jeg kunne nå stjernerne. Og jeg er aldrig holdt op med at spørge.
Måske blev det uopnåelige interessant, fordi jeg startede mit liv i en kuvøse, med læger, der ikke troede på, at jeg nogensinde kom til at gå. I dag står jeg stadig, men lægernes tvivl gjorde min selvstændige gang til den vigtigste bedrift i mit liv. Fordi den lærte mig, at hårdt arbejde nogle gange er nok til at lykkes med det umulige.
Jeg drømmer om...
At få lov til at gøre en forskel. Jeg mener faktisk, at det er såvel en pligt som et privilegium at sørge for, at journalistikken stadig har noget på hjerte. Den forpligtelse gælder over for de eksperter, der stiller deres tid og kompetence til rådighed, over for de mennesker, der tør stille sig frem med deres historier og over for læserne, som bruger deres tid på at læse med.
Jeg drømmer om at få lov til at beskæftige mig med den danske kernevelfærd. For mig hænger det hele nemlig sammen. Hvis man ikke får en uddannelse, får man svært ved at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet og uden et arbejde, bliver det vanskeligt at få et liv med selvstændighed og mening. Det er det, jeg håber på at kunne bidrage til, at flere får. Et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Jeg har brugt det seneste år på at komme overens med mit eget fysiske handicap, cerebral parese i mit venstre ben. Det startede som research til en fortællende artikel om livet med handicap og endte med en drøm om at blive sundhedsjournalist. Jeg fandt ud af, hvor mange, der ikke får den hjælp, de skal bruge for at kunne leve et meningsfuldt liv. Hjælp, de i mange tilfælde har ret til. Jeg vil gerne være med til at forbedre vores velfærdssystem, fordi jeg synes, de mennesker betyder noget. Fordi vi alle kan få brug for hjælp fra systemet, og dem, der har brug for hjælp, har brug for, at vi alle forstår det.
I min nysgerrighed på sundhedsjournalistikken, fandt jeg også tilbage til en gammel kending. Min interesse for medicinen. Jeg synes, det er vildt spændende at forstå den. Hvor meget hjælper den på vores problem, men lige så vigtigt, hvordan virker den. Igen, fordi sygdom kan ramme enhver, og jeg vil gerne være den, der gør viden om medicinen tilgængelig for dem, der rent faktisk er patienter eller beslutningstagere.
Jeg vil først og fremmest gerne bruge min praktiktid på at få en dyb viden om velfærd. Det kan være inden for sundhed, socialpolitik eller uddannelse. Jeg ved, at jeg brænder for det hele.
I mig får I...
Et positivt menneske. Jeg har valgt at blive journalist, fordi jeg tror på, jeg kan gøre en forskel med det her erhverv. Men jeg har først og fremmest valgt det, fordi jeg ikke kunne forestille mig et sjovere arbejde end at få lov til at skrive om al den spændende og relevante viden, der findes i verden.
Livet med et fysisk handicap og som adoptivbarn har installeret en bevidsthed i mig om, at jeg altid har noget at bevise. Det har lært mig at gøre mig umage og arbejde hårdt. Lært mig at være ydmyg i såvel min tilgang til arbejdsopgaver, som til mit møde med andre mennesker. Det har givet mig en af de største gaver, jeg kan komme i tanke om. Det har givet mig et formål.
Professionelt har mine tidligere studiejobs lært mig at levere kvalitet til tiden, uanset opgaven. De har lært mig at arbejde selvstændigt og som en del af et team, ofte på tværs af fagligheder og afdelinger.
Som person stræber jeg hele tiden efter at blive dygtigere og jeg er vant til, at det forventes, at jeg byder ind fra start. Jeg har lært om mig selv, hvor vigtigt det er for mig at være en god kollega, som udover arbejdet bidrager med godt humør, tømning af opvasker og en iver efter at lære.
Når jeg holder fri, bliver tiden oftest brugt med venner og familie. Jeg har en madklub en gang om måneden, hver anden weekend er jeg at finde i Parken og vi har både været til EM på selvsamme stadion og i München på udebanetur. Det var en tur, der også bød på en ishockeykamp og en hjemrejse i det værste snevejr i 17 år, målt i München. Ellers er jeg gerne at finde foran tv’et, hvor jeg godt kan tilbringe en hel weekend fyldt til randen med reality-tv eller i selskab med den nyeste serie på Netflix.
“Som elev var Victor altid velforberedt og engageret. Victor er vågen, opmærksom og skarp, pligtopfyldende og ambitiøs i ordets bedste forstand, og han var en værdsat og respekteret klassekammerat”
Anne-Grete Robjerg-Hansen, tidligere lærer, N. Zahles Gymnasieskole
“Udover at være en yderst dygtig og engageret student, er Victor også en virkelig god kollega, der bidrager med en positiv og humørfyldt stemning på kontoret. Han er omstillingsparat og bidrager med nye perspektiver på de arbejdsopgaver, han stilles overfor”
Maria Elgaard Hamm, tidligere chef, ISS Facility Services Danmark
“Victor er sådan et menneske, man gerne vil drikke en øl med. Han vil journalistikken med hele sit hjerte, hvilket jeg ved, fordi vi har bevaret kontakten for at tale journalistik, når han har haft gavn af sparring”